Nej, det er naturligvis hverken kun din egen skyld eller pinligt.

Langt de fleste belastninger, der skaber stress-reaktioner, er udefrakommende. Og stress-reaktioner er helt naturlige. De er en integreret del af din krops advarsels- og overlevelsessystem.

I mange tilfælde hjælper stress-reaktioner dig med at afværge farer og andre situationer, fordi din krop reagerer, før du selv opfatter faren. På det plan er stressen altså en positiv og nyttig tilstand.

Når langvarig belastning udløser en stress-reaktion, er det et naturligt og menneskeligt faresignal, som du skal lytte til. Hvor meget belastning et menneske kan håndtere, er forskelligt, men ingen er immun over for stress.

Det er dog muligt at stresse sig selv ekstra via egne tanker og frygt. Det er imidlertid oftest tanker, der opstår på bagsiden af en udefrakommende belastning. Eksempelvis en følelse af at være overvældet og utilstrækkelig.

Nej. Den myte kan jeg også punktere. I de 14 år, hvor jeg på forskellig vis har hjulpet stressramte mennesker, er stressen og mange af symptomerne de eneste fællesnævnere.

Det kan være personer på toppen af deres karriere eller arbejdsløse i et forløb med Jobcentret. Det kan være elitesportsudøvere i topform, som det kan være en familiefar. Det kan være vellønnede ledere som arbejdsomme folk på gulvet.

Stress er ikke et svaghedstegn. Som jeg var inde på ovenfor, er stress-reaktioner en naturlig forsvarsmekanisme, der bliver udløst af en ofte langvarig belastning.

Jeg ser i nogle tilfælde, at ledere kan være bedre til at håndtere stressede situationer, fordi de har større indflydelse på deres opgaver og prioriteringer end den menige medarbejder. Omvendt kan en leder være en stressfaktor for hans/hendes medarbejdere.

I nogle virksomheder er stress et fy-ord. ”Hvis vi ikke taler om det, findes det ikke.” Den strategi hjælper helt åbenlyst ikke. Heller ikke i forhold til stress, som stortrives i mørke og tavshed.

Tidligere på året læste jeg i en undersøgelse, at næsten halvdelen (46 %) ikke taler med deres leder, når de har oplevet symptomer på stress. Det kan til dels skyldes, at de selv ser det som et svaghedstegn, men det kan i høj grad også være kulturen i virksomheden, som gør, at man som medarbejder ikke siger fra i tide.

Mistrivsel og stressede medarbejdere er et stort problem i mange danske virksomheder. Den bedste kur er forebyggelse, og deri ligger blandt andet

• at have en åben dialog om trivslen
• at skabe en positiv arbejdskultur
• at tage hånd om stress
• og være opmærksomme på hinandens stressniveau.

Det kan vi kun, hvis det ikke er tabu.

Jo! Vi ved, at stress smitter i flokken. Vi mennesker er relationelle, og vi sanser stemninger – herunder stress – når vi er sammen med andre mennesker. Fænomenet kaldes også ”secondhand stress”.

Som beskrevet ovenfor frygter nogle virksomhedsejere, at alene bevidstheden om, at stress findes, kan få den til at sprede sig som en steppebrand på arbejdspladsen. Derfor forsøger de at tie det ihjel, men det fjerner ikke smittekilden.

Vores alarmsystem, hvor amygdala fungerer som vores scanner, får os til at reagere på millisekunder. Længe før du selv sanser det, har et miljø med stressede personer påvirket og alarmeret din krop.

Hvordan du håndterer disse stress-signaler, er afgørende for, om du bliver revet med i strømmen. Her kan du læse, hvordan du undgår at blive smittet med stress.

Det er rigtigt nok, at stress ikke er den direkte dødsårsag. Men følgeskaderne af langvarig stressende belastninger har stor indflydelse på kroppens sundhed.

Stress er en belastning. Af din krop og din psyke. Som en betændelsestilstand, der sætter hele dit system på overarbejde. Derfor kan langvarig, alvorlig stress forårsage større belastningsskader, som påvirker din generelle sundhed på flere måder.

Ifølge Sundhed.dk viser befolkningsstudier, at mennesker, som oplever meget stress, har øget risiko for hjertekarsygdomme og død – helt op til 50 procent øget risiko. Jeg har også tidligere skrevet om sammenhængen mellem stress og hjerneblødninger/blodpropper i hjernen.

Nej, det er det heldigvis ikke. Men det kræver, at du reagerer.

Og det er selvsagt bedst at reagere, inden din stress bliver alvorlig. Derfor er det vigtigt

• at kende symptomerne på stress
• at kende sine egne triggere
• og at vide, hvor man kan søge hjælp.

I nogle tilfælde kan det kræve professionel hjælp – fx af en stresscoach.

Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at forebygge. Her kan du læse om 5 indsatser, der kan forebygge og/eller afhjælpe stress – som en slags stress-vaccine.