Vi befinder os i en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne og produktivitet. Der er stort fokus på FYSISK træning, men vi overser ofte, hvordan vi får energi og styrker vores indsats gennem MENTALtræning. Mange kommer desværre til at betale prisen i form af forventningspres eller måske endda stress, hvor hjernen er hårdt belastet, og der opstår både tankemylder, bekymring og svigtende selvværd.
Med mentaltræning kan du lære at styre dine tanker, så de ikke styrer dig. Du kan med enkle teknikker finde indre ro i en hverdag med mange opgaver og forventninger fra alle sider, hvilket er første skridt mod mere fokus og mindre stress.
Mentaltræning er en forholdsvis ny disciplin i arbejdssammenhænge. Disciplinen stammer fra sportens verden og benyttes, når højtydende elitesportsfolk vil blive de bedste. Det er en effektiv teknik, der baner vejen direkte til dit ubevidste sind, så du kan arbejde fokuseret med det, du ønsker, uden at bruge energi på det.
Netop det gør mentaltræning til et stærkt redskab, når vi skal finde frem til de uanede, ubevidste ressourcer, vi alle har i os, men som ofte er sandet til af virkelighedens krav og travlhed.
Måske kender du det, at du har deltaget i et fantastisk inspirerende kursus, men efter to uger er dine nye tanker og intentioner oversvømmet af virkeligheden og gamle vaner?
Den helt store udfordring med læring og mentale træningsmetoder, men også med fx mindfulness og anden meditation er, at vi nok erkender, at det er godt for os, men måske alligevel ikke får det gjort i en travl hverdag, og så falder hjernen tilbage til de gamle neurale mønstre – også kaldet vaner.
Der er ikke noget galt med vaner, så længe de fører dig derhen, hvor du gerne vil.
Men bliver dine vaner dårlige – altså de bringer dig til frustration og stress, så er det nødvendigt at gøre noget ved dine basale tankemønstre som noget af det første, hvis du ønsker forandringer i dit liv.
Mentaltræning kræver kun én ting af dig: Du skal bruge 15-20 minutter om dagen, hvor du lytter til en lydfil, som guider dig ned i dyb fysisk og mental afslapning. Ved at træne de to første faser vil du kunne opleve, at du får mere ro, en højere pyt-grænse i forhold til ting, der irriterer, og at følelsen af stress aftager.
Herefter kan du gå videre til en række andre faser, hvor du træner mere specifikt – fx i højere selvværd, øget koncentration, bedre søvn osv.
Du opnår det bedste resultat, hvis du opsøger en mentaltræner, der kan guide dit til lige den type træning (meditation), der passer til dig og dine forventninger. Ofte kan det være meget svært selv at se, hvad du har behov for. Det er for det meste bedre og lettere at finde frem til dine fokusområder i dialog med en professionel mentaltræner, der kender teknikkerne og faldgruberne.
Når du har identificeret dine fokusområder og fundet dine nye tankemønstre, der skal forankres med mentaltræningen, så er der kun disciplinen tilbage. Vedholdende daglig mentaltræning fører til hurtige resultater.
Her hopper de fleste imidlertid fra, fordi de bukker under for vanens magt.
På forunderlig vis “overtaler” de sig selv til at springe over den daglige mentale træning, fordi der er noget, der er vigtigere. Sådan er det, og det er en naturlig reaktion, og en fase, som alle, der dyrker mentaltræning, har været igennem.
Hvis du kontakter Phoquz for at komme i gang med din mentaltræning, vil du blive præsenteret for 3 trin i din mentaltræning, der låser op for dine ressourcer og skaber forandringer:
Disse tre “nøgler” skal være en del af dit mantra – og de tanker, du dagligt træner. For nogle kan det være en stor mundfuld med alle tre trin på en gang. Derfor starter vi ofte med de to første for at undgå for stor indre modstand i starten.
Herunder ser du typiske temaer for mentaltræning, som jeg har udarbejdet mentaltræningsprogrammer til:
Er du blevet inspireret, og har du lyst til at høre mere om dine muligheder, så tøv ikke med at kontakte mig!