Frygten for at nogen opdager, at du slet ikke er så god og dygtig, som andre siger og tror. Kender du den følelse? Du er i så fald langtfra den eneste! Følelsen har sågar et navn: Impostor-syndromet. Det er den følelse og det syndrom, vi sætter under lup i denne måneds Phoquz Inspiration.

Impostor-syndromet er ikke noget nyt begreb. Det har sin oprindelse helt tilbage i 1978, hvor to amerikanske forskere – Dr. Pauline R. Clance and Dr. Suzanne A. Imes – beskrev et psykologisk mønster hos succesfulde studerende kvinder, hvor en person med Impostor-syndrom tvivler på vedkommendes egne bedrifter eller talenter og har en vedholdende intern frygt for at blive afsløret som en “bedrager” – på engelsk ”Imposter”.

Siden har man opdaget, at det også rammer professionelle erhvervsfolk og performere – både mænd og kvinder.

Kendetegnende for dem, som lider af dette faglige mindreværd er, at de på trods af tydelige beviser for deres kompetencer er overbevist om, at de bare er heldige og ikke fortjener det, de har opnået. De tror fejlagtigt på, at deres succes kun er opnået på grund af held, eller at de andre ikke har opdaget, at de slet ikke er så intelligente og kompetente.

Lad os starte med et par eksempler på tanker og følelser, som du måske kan genkende:

• Du har tendens til at fokusere på den ene ting, der er forkert, snarere end hvad der er rigtigt.
• Du synes, at det, du laver, er for let – enhver kunne jo gøre det!
• Du mener, det skal være sværere at være dygtig og få anerkendelse.
• Du tror på, at det, du producere, aldrig er helt tilstrækkeligt eller perfekt – og du håber inderligt på, at de andre ikke opdager det.
• Du leder efter beviser på, at nogen er klogere og dygtigere end dig.
• Du har svært ved at være i nuet – og bare give dig hen til det, du er god til, fordi du har for mange tanker om, hvad andre mon tænker om det, du laver lige nu.

Hvis du kan genkende nogle af disse tanker og følelser, er du måske også ramt af impostor-syndromet.

 

‘De opdager nok fejlen lige om lidt’

Imposter-syndromet kan beskrives som en ubalance mellem din faglige selvtillid og dine kompetencer/viden. Du kan have papir på dine kompetencer og endda opnået flotte resultater på grund af dem, men stadig undervurdere dig selv i forhold til andre.

Står du i en situation, hvor du har fået nyt job, kan impostor-tvivlen ret hurtigt melde sig …

Der må være tale om en fejl, og de finder nok snart ud af, at du langtfra er dygtig nok. Eller også har alle de andre ansøgere takket nej til jobbet – eller krævet en højere løn. Virksomheden har med andre ord måtte nøjes med dig. Og du har bare været heldig i tilfældighedernes spil.

Selv store Hollywood-stjerner kan have det sådan. Ifølge Samantha Simon i det amerikanske medie Instyle.com har mindst 25 celebrities erkendt og beskrevet deres følelser af fagligt mindreværd. Her er et par stykker:

 

 

Professionelt mindreværdskompleks

Hvorfor er det så svært for dig at tro på dig selv og dine kompetencer?

Det handler om din egen tvivl på dine professionelle kompetencer. Fordi du netop har stor faglig viden og faktisk er dygtig til dit arbejde, kan du komme til at tænke, at det, som du har nemt ved, har alle andre også. Eller at din viden er så basal, at alle, der har så meget som åbnet en grundbog inden for dit felt, ved det samme. Og kan det samme som dig.

Du kan derfor komme til at overkompensere eller føle, at du skal levere et perfekt resultat hver gang. Men tvivlen nager stadig: Det er aldrig godt nok.

Hvis andre påstår det modsatte – altså at du har præsteret godt – kan du tænke, at det siger de sikkert bare for at være flinke. Og du må hellere give udtryk for, at du ikke selv synes, det er noget særligt – eller endda fremhæve eventuelle småfejl og potentielle forbedringer.

 

Der er flere gode nyheder til dig …

At være impostor-ramt er ikke nogen fornøjelse. Tvivlen nager. Frygten bider. Ros preller af. Og det kan være utroligt hæmmende. Men der er faktisk nogle gode nyheder til dig, der slås med impostor-syndromet.

For det første: Du kan sætte et begreb på de tanker og følelser, du har om dig selv og dine kompetencer. Imposter-syndromet er veldokumenteret, og du er altså hverken mærkelig eller forfejlet. Slet ikke, faktisk.

For det andet: Du er ikke den eneste, der har det sådan. Det er et ganske udbredt fænomen – især blandt akademikere og PhD’ere, selvstændige og autodidakte, ledere og specialister inden for alle mulige brancher. Og i særdeleshed de steder, hvor succeskriterierne i jobbet er svære at måle, men i stedet er mere subjektive.

Som du også allerede har læst, kan selv store stjerner blive ramt. Både Meryl Streep og Tom Hanks har vundet priser for deres skuespil. Og alligevel nager tvivlen.

For det tredje: Du kan gøre noget ved det!

Jeg har i mange år arbejdet med coaching af mennesker på alle niveauer, der er tynget af perfektionismens tunge åg. Og jeg har tydeligt set nogle gennemgående tendenser, der forhindrer den enkelte i at flytte sig, eller som ligefrem hæmmer deres personlige udvikling. Både professionelt og privat.

Det drejer sig bl.a. om disse tre mønstre:

Dine tanker og vaner

Vi er alle styret af vaner, og vaner kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Alle vaner er styret af tanker, og alle tanker fører til en adfærd. Har du først bidt dig fast i et tankemønster, der er blevet til en vane, så finder du til sidst dig selv i trædemølle eller et hamsterhjul, der bare ikke kommer videre. Dine tanker og din adfærd gentager sig igen og igen.

Dit grundlæggende selvværd

Lavt selvværd kan være stærkt medvirkende til, at du har oparbejdet en høj grad af perfektionisme. Du måler simpelthen din værdi via det, du præsterer – ikke den, du faktisk er! Det lave selvværd er ikke nødvendigvis tydeligt for andre; det er ofte godt skjult bag en høj faglighed og stor viden, som andre beundrer.

Du tager sorgerne på forskud

Tankerne om, hvad der sker, hvis ikke du præsterer, som du tror, andre forventer, kan være lammende. Du bliver nærmest ekspert i at forudsige, hvad der kan gå galt, og hvor der er mulighed for at fejle. Du bliver ekspert i overspringshandlinger og laver alverdens krumspring for at undgå at blive konfronteret med opgaven, du begynder at frygte. Du ved, du tager fejl, men du evner ikke at lytte til dig, og ethvert logisk argument overskygges af angst for at blive afsløret.

… og alle tre mønstre kan der forandres på

Ved hjælp af coaching, terapi og mentaltræning er det muligt at ændre selvforståelse, tankemønstre og handlinger til et nyt niveau, hvor selvkritik, negativ tænkning og uhensigtsmæssige handlemønstre kommer til at fylde mindre og mindre – for i det fleste tilfælde at blive ubetydelige.

Det handler først og fremmest om, at du som impostor-ramt erkender, at du har brug for hjælp, hvis du vil ændre noget!