Øv, ferien er slut: Sådan kommer du tilbage til arbejdet
august 20185 trin til bedre mental balance
oktober 2018Rigtig mange mennesker har oplevet, hvad der sker, når omtanken kommer for sent, og følelserne har fået frit spil. Eller oplevet, når tankerne pludselig bliver til tankemylder – typisk midt om natten. Det tærer på overskuddet, hvilket forstærker de negative tanker.
Det oplevede Malene, da hun opsøgte mig. Hun havde hørt lidt om Phoquz Mentaltræning og var nysgerrig på, om det også kunne hjælpe hende.
En af kilderne til Malenes tankemylder viste sig at være det utal af slankekure og kostprogrammer, som hun havde brugt mange år af sit liv på, og som hver gang var endt på samme måde: En tilbagevenden til gamle vaner og livsmønstre. De gentagne nederlag gav hende en følelse af mindreværd, som satte mange andre negative tanker i gang.
Malene var som så mange andre blevet offer for den modstand, som vi alle oplever, når vi udsættes for større forandringer, som fx en livsstilsændring er. Når modstanden bliver for stærk, får de gamle vaner nemmere ved at skubbe alle de gode intentioner til side.
Selv beskriver Malene det sådan:
Det er som om, at når der er gået et par måneder med kuren, kostomlægningen eller motionsprogrammet, så bliver undskyldningerne for at stoppe pludselig stærkere end motivationen for at fortsætte.
Kender du det?
Inden vi fortsætter med Malenes historie, får du her lidt info om, hvad Phoquz Mentaltræning er, og hvordan det foregår.
Hvad er Phoquz Mentaltræning?
Vores hjerne og vores tankemønstre er faktisk ret forudsigelige. Fra natures side har vores hjerne altid været optimeret til at have så mange faste tankemønstre, som det er nødvendigt for at kunne overleve og holde en passende vagtsomhed i forhold til vores omgivelser. Jo mere vi kan køre på ”autopiloten” (vores vaner), desto bedre. Så er der nemlig ikke brug for at tænke nye tanker, og al vores opmærksomhed kan bruges på at overleve, formere os og passe på vores afkom.
Vaner og tankemønstre – både gode og dårlige – kommer af træning. Det kan ske bevidst eller ubevidst. Mange gentagelser skaber vanemønstre, men det er ikke altid, denne træning og de nye vaner er så hensigtsmæssige, når de har sat sig, og vi pludselig bliver slave af tankerne og vanerne.
Mentaltræning handler derfor om at bryde gamle tanker og vanemønstre med nye og mere hensigtsmæssige tankemønstre. Det var lige det, Malene havde brug for efter mange års slaveri af gamle uhensigtsmæssige vaner.
Mentaltræning i to dele
DEL 1:
- Identifikation
- Anerkendelse
- Forankring
Første del af Phoquz’ mentaltræningsprogrammer handler altid om at identificere og anerkende gamle vaner. Derefter fokuserer vi på at forankre nye tanker og vaner. Det sker med hjælp fra hypnoterapi, hvor vi arbejder med de underbevidste – og ofte ubevidste – motivationsfaktorer, som fastlåser vores gamle vaner.
Således fandt Malene også frem til, at hendes vaner stammede helt tilbage fra folkeskolen og ubehagelige oplevelser med mobning og eksklusion. Efter at Malene havde identificeret og anerkendt kilden, kunne vi arbejde videre med fremtiden, og Malene fik efterfølgende forankret nogle positive tanker om fremtiden og de resultater, som hun vil komme til at opleve med nye tanker og vaner.
DEL 2:
- Daglig træning
- Fastholdelse
I anden del af mentaltræningen arbejder vi med at fastholde de positive tanker. Det kræver daglig træning, og til det formål fik Malene en lydfil med hjem. En lydfil, der dels får Malene til at slappe af, og dels fastholder de positive tanker om fremtiden, som Malene selv havde beskrevet i første del.
Har du 12 minutter?
12 minutter – så kort tid bruger Malene på at træne tankerne hver dag, når hun kommer hjem fra arbejde – eller samme tid på fridage.
Jeg er blevet lidt afhængig af de 12 minutter.
Det fortæller Malene, som nu efter 6 mdr. er i gang med tredje udgave af lydfilen, der løbende er blevet tilpasset nye fremtidsønsker.
For mange af Malenes ønsker er gået i opfyldelse. Hun har skabt nye vaner, og det afføder nye ønsker. Og Malene ved nu, at hun selv er herrer over de vaner og tanker, hun vil lade sig styre af. Derfor er nye udfordringer og forandringer ikke noget problem. Det har bl.a. resulteret i:
- en mere rolig reaktion på konfliktsituationer
- mere tålmodighed med ”tåbelige personer” – som der nu er langt færre af på Malenes arbejde
- et vægttab på 16,5 kilo!
Det sidste resultat er klart den mest synlige forandring hos Malene. Hun har selvfølgelig ikke tabt 16,5 kilo alene ved at lytte til en lydfil i 12 minutter hver dag, men lydfilen har hjulpet hende med at finde disciplinen og motivationen til at holde fast i den kostomlægning, der var nødvendig for Malene. Det har ikke været en ekstrem kur, men en naturlig omlægning af kosten, hvor hun bl.a. har lært at lytte til kroppen og mærke efter, hvad der er godt for kroppen.
Det er faktisk lidt pinligt … Nu kan jeg ikke engang spise en ordentlig bøf på 250 gram. Min krop siger stop allerede halvvejs, og jeg kan føle det, længe før jeg tidligere følte mig mæt.
Din tur?
Har du også lyst til at blive herre over dine tanker og vaner, så er det måske et Phoquz mentaltræningsprogram, der er vejen til det liv, du ønsker.
- Vægttab
- Mindre stress
- Øget selvværd
- Håndtering af vrede
- Bedre nattesøvn
- Mindre angst (fx præstationsangst)
- Bedre relationer til andre
Det er blot nogle af de temaer, vi kan arbejde med.
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.