Hvordan tackler du situationen, når du har lavet en fejl? Er du god til at trække på skulderen og gå videre, eller slår du dig selv hårdt i hovedet – måske endda i dagevis – over en lille fejl, du har begået? Hvis det sidste er tilfældet, kan du sikkert få gavn af en pyt-knap!

Øv dig i at sige pyt

Vær ikke for hård ved dig selv, når du har lavet en fejl – vi laver alle sammen fejl! Nogle er bare bedre til at lære, give slip og komme videre end andre. Det er selvfølgelig aldrig rart, men verden går altså ikke under af et enkelt lille fejltrin i ny og næ. Et fejltrin kan faktisk være vejen til ny læring og succes, selv om det ikke føles sådan i første omgang.

Hvad er du bange for?

Bliver du ked af det, når du har lavet en fejl? Bebrejder du dig selv? Giver det måske ligefrem søvnløse nætter? Så er det værd at give problemet opmærksomhed. Hvad er det, du er bange for, der skal ske, fordi du har lavet en fejl? Er du bange for at miste anerkendelse eller for at miste dit job? Bliver du nervøs, eller giver det dårligt selvværd. Mærk lige efter, hvilke følelse det giver dig, når du tænker på at fejle?

Træk vejret dybt

Nå, du kom til at lave en fejl. Og hvad så?

Træk vejret dybt og overvej, hvad er det værste, der kan ske. I langt de fleste tilfælde vil du jo kunne forklare, hvorfor du gjorde, som du gjorde.

Kan du gøre noget ved det, eller kan du ikke gøre noget ved det? Hvis du ikke kan gøre noget, så træk på skulderne og sig ”pyt.”

Er det din skyld?

Lego har netop offentliggjort en fejl, som blev begået af en medarbejder – en fejl, der kostede Lego 10 mio. kr. Nogle klodser fik en forkert farve, fordi en medarbejder havde lavet en lille fejl og fik forbyttet farvekoderne.

Blev medarbejderen fyret? Nej slet ikke, for det viste sig, at alle ville havde begået den samme fejl under de samme omstændigheder. Der var simpelthen en procedure, som ikke var bekrevet godt nok, og Murpheys lov ”Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt” trådte også her i kraft.

Lego lærte af fejlen, og proceduren er nu lavet om. Lær af fejlen, ret til, giv slip og kom videre videre.

Byg en “pyt-knap”

Nogen gange kan det være nødvendigt at gøre noget fysisk, for at kroppen forstår et ”pyt”. Måske hjælper det dig at klappe dig selv på skulderen og højlydt sige: ”Pyt.”

Måske skal du lave en ”pyt- knap”. Enten mentalt eller også en, du selv laver. Vælg, hvad der passer bedst til dig. Ideen er, at du skal have et sted uden for dig selv, hvor du kan placer følelsen, fejlen har givet dig. Bygger du knappen solidt nok, kan det holde i mange år!

Overvej, hvad du ville sige til en anden

Vi er vores egen værste kritiker.

Overvej derfor, hvad du ville sige til et andet menneske, der havde begået samme fejl. Måske ville du sige: ”Pyt. Tænk ikke mere på det.” Måske ville du trøste og sige, at du ved, vedkommende gjorde det bedste, han eller hun kunne. Hvorfor være hårdere mod dig selv? Du har brug for præcis den samme trøst, og med øvelse kan du stoppe de negative tanker og erstatte dem med positive. Du gjorde dit bedste!

Succes kræver fejl og fiasko

I »Jagten på det perfekte liv« introducerede den israelske forfatter og professor Tal Ben-Shahar for nogle år siden begrebet “optimalisme”.

Hvor perfektionisten fokuserer på målet, er optimalisten både optaget af målet og processen. Mens perfektionisten frygter fejl og måske beskytter sig ved at afvise kritik, betragter optimalisten kritik som brugbar feedback. Og mens perfektionisten ofte har en alt-eller-intet tanke- gang, hvor alt andet end perfekt er ligegyldigt, handler det for optimalisten om helheden.

Perfektionisten forventer, at vejen til et hvilket som helst mål – og i virkeligheden hele rejsen gennem livet – er gnidningsløs og fri for forhindringer. Når den uundgåeligt ikke er det – når perfektionisten for eksempel ikke lykkes med en opgave, eller når tingene ikke helt flaskede sig, som forventet – bliver perfektionisten ekstremt frustreret og har vanskeligt ved at håndtere det.
Mens perfektionisten afviser fejl og nederlag, accepterer optimalisten dem som en naturlig del af livet og en erfaring, som uløseligt er sammenkædet med succes.

Sådan skriver Tal Ben-Shahar, der selv har taget rejsen fra perfektionist til optimalist.

En af de største fejl, vi kan begå, er i virkeligheden at være bange for at begå fejl, mener han. Som eksempel bruger han Thomas Edison, manden bag fonografen (forløberen for grammofonen), der anmeldte ikke færre end 1.093 patenter, før nogen spottede hans talent.

Jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet tusind måder, som ikke virker.

Skulle Edison angiveligt have sagt.

Nu bliver man ikke nødvendigvis verdensberømt opfinder af at fejle, men hvis perfektionister tør tænke bare lidt mere som Edison, er de godt på vej, mener Ben-Shahar.

At mislykkes er afgørende for at opnå succes – selv om det selvfølgelig ikke er tilstrækkeligt til at opnå succes. Med andre ord: Selv om fejl og fiaskoer ikke garanterer succes, vil fraværet af fejl og fiaskoer næsten altid garantere fraværet af succes.
– Tal Ben-Shahar