Har du tabt din gulerod?
december 2020Giv din hjerne det, den har allermest brug for
juni 2021Du har sikkert hørt om placebo-effekten. Tanken om, at din hjerne kan overbevise din krop om, at en falsk behandling er den ægte vare og dermed have helbredende effekt, har eksisteret i årtusinder. At placebo-effekten er meget andet end snydemedicin, handler denne udgave af Phoquz Inspiration om.
Videnskabeligt har man konstateret, at under de rigtige omstændigheder, kan en placebo være lige så effektiv som traditionelle behandlinger.
“Placebo-effekten er mere end positiv tænkning – at tro, en behandling eller operation vil virke. Det handler om at skabe en stærkere forbindelse mellem hjernen og kroppen, og hvordan de arbejder sammen,” siger professor Ted Kaptchuk, som bl.a. har forsket i placebo-effekten.
”Placeboer vil ikke sænke dit kolesteroltal eller få en tumor til at skrumpe. I stedet påvirker placebo symptomer og reaktioner, som er skabt af hjernen. Det kan f.eks. være opfattelsen af smerte, humør, selvværd og mentalt velbefindende,” understreger professoren.
Meget andet end snydemedicin
I et forsøg fandt Ted Kaptchuk ud af, at placebo også virker, når testpersonen ved, at det, vedkommende har fået, er placebo. Det banede vejen for at se nærmere på andre faktorer end de farmakologiske. Alene handlingen at tage en pille eller at blive tilset af en person i en hvid kittel kan have indvirkning på din opfattelse af symptomer, lød konklusionen.
“Folk forbinder det at tage medicin med en positiv helbredende effekt,” siger Kaptchuk. “Selv om de ved, det er ikke medicin, kan handlingen i sig selv stimulere hjernen til at tro, at kroppen bliver helbredt.”
Derfor er placebo-effekten også interessant i andre sammenhænge end test af lægemidler. For det handler om meget andet end snydemedicin. Eksempelvis inden for mentaltræning. Alene troen på, at du kan ændre dine negative tanker – om dig selv eller din omverden – kan fremme effekten. Dine tanker er nemlig en selvopfyldende profeti; du bliver, hvad du tænker.
Du bliver, hvad du tænker
Du er, hvad du spiser. Du er, hvad du gør. Du er, hvad du tænker. Disse og flere udsagn kan formuleres om, hvad der påvirker os. I denne sammenhæng vil jeg sætte fokus på vores tanker, og hvad de gør ved os, og hvordan de påvirker vores mentale velbefindende.
Det, du tænker om verden og dig selv, er stærkt farvet af din sindstilstand og selvfølgelig også af, hvad du udsættes for. Forbavsende meget afhænger af dine tanker. Din opfattelse af verden sætter dagsordenen.
Det, du ser og tænker, er ikke verden, som den er. Det er dit billede af verden. Der er derfor ingen mening i at ville forandre omverdenen, men det er meningsfyldt at forandre din måde at tænke om den, hvis du oplever noget, du ikke forstår eller kan lide.
Hvis du erkender, at dine tanker er med til at skabe din verden, og erkender, at dine tanker er styrende for dit humør og dit mentale velbefindende, så har du åbnet døren til at forme det liv og det mentale velbefindende, som du ønsker dig.
Når du tror på, at du kan forandre dig, vil du forandre dig. Jo stærkere du er i din overbevisning, desto flere beviser vil du finde. Det sørger placebo-effekten for. Og med den mentale kraft in mente, vil du kunne forme og skabe det liv, du ønsker dig.
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.