Det kan være svært at være konstruktiv i sin kritik, og mange gange er det formen mere end indholdet, der gør om kritikken opfattes positivt eller negativt. Her får du nogle bud på, hvordan du giver kritik uden at andre taber ansigt – og du hvor du føler, at du fik dit budskab igennem.

At få ret og ikke have rettigheder

For de fleste er det vigtigt at få ret. Det er ikke nok, at de selv synes det. De vil også bekræftes og anerkendes i, at de har ret. Vi glemmer let, at vores egen opfattelse af virkeligheden ikke er den eneste gyldige, og mange føler sig ubevidst truet af, at andre ser verden på en anden måde.

Ved at møde den anden, så vedkommende ikke taber ansigt, vil man imidlertid selv vinde endnu mere. Det vil styrke ens egen indflydelse og efterlade et mere karismatisk indtryk, når man anerkender den anden som ligeværdig.

Hverdagens mange situationer byder på et utal af muligheder for at øve sig i, at lade andre mennesker bevare ansigt. Hvis du er havnet i en konflikt eller en interessemodsætning, så fokuser især på, hvor du kan være enig med modparten, også selvom din modpart faktisk kritiserer dig. Uanset hvordan modparten opfører sig over for dig, kan du stadig være et ordentligt menneske.

 

Enig først og dernæst uenig

Der kan gå sport i at være enig først og så uenig bagefter. Gør det til din egen udfordring at finde frem til det, du er enig i, før du fortæller, hvad du er uenig i. Se først efter hvad du kan anerkende. Det kan altid lade sig gøre at være enig i en lille flig af det, som den anden siger. Tricket er, at du tvinger dig selv til at lytte nøje efter, hvad den anden faktisk siger, fordi du er på jagt efter, hvad du kan være enig i.

Når du svarer anerkendende kan du bruge nogle af følgende indledende vendinger:
(Bemærk at der bruges OG efter anerkendelsen)

• Du har fuldstændig ret, og …
• Præcist, og …
• Jeg tror din fornemmelse er rigtig, og …
• Jeg værdsætter dit synspunkt, og …
• Det er et interessant synspunkt …

Du kan altid udtrykke respekt for den andens opfattelse af virkeligheden, selv om du er helt og aldeles uenig i deres verdensbillede:

• Nu forstår jeg, hvordan du opfatter det.
• Jeg beundrer dit engagement.
• Jeg anerkender dit synspunkt.
• Det er et helt anderledes perspektiv end mit!
• Det må være meget vigtigt for dig.

Hvis du vil nå et fælles mål sammen med andre, er det vigtigt, at du kan skabe relationer. Ved at respektere modpartens synspunkter forhindrer du, at der opstår en magtkamp. Hvis du fokuserer på enighed først, kan du sikre, at stemningen og energien forbliver positiv. Derved kommer du hurtigere frem til et samarbejde.

 

Det lille ord ‘MEN’

Hvis du imidlertid siger: “Jeg kan godt se, hvad du mener, MEN …”, har du spoleret det hele.

Ordet MEN bliver oplevet som indledning af et modoffensiv.

Den goodwill, som din anerkendelse skulle medføre, vil tabes på et split sekund. Mange forhandlinger eller relationer er strandet alene på, at parterne i et væk bruger ordet MEN.

Det er ganske enkelt ødelæggende for ethvert samarbejde, fordi mange føler, at de så alligevel ikke er blevet hørt. Så de føler trang til at markere sig ved at gentage deres synspunkter endnu engang forfra.

 

Ryd op i dit ordvalg

Stop derfor omgående med at bruge ordet MEN i forbindelse med dialoger.

Du kan skifte MEN ud med OG. I starten oplever du det nok lidt kejtet eller kunstigt, OG du vil/kan vænne dig til det. Efter kort tid tænker du ikke længere over det, når du først har givet slip i dit behov for at have ret.

For det er svært at vise respekt for den andens holdninger, hvis du samtidig insisterer på at have ret.

Det betyder ikke, at du skal holde igen på dine egne holdninger. Du skal blot fremføre dem med en forudsætning om, at begges synspunkter er lige gyldige, og lægge vægt på, at du ønsker at nå frem til en winwin løsning.

Udtryk som IMIDLERTID eller DERIMOD er stort set lige så skadelige som MEN, så dem skal du også stoppe med at bruge.

 

Ryd op i dine holdninger

Selvom du med lidt øvelse kan kontrollere, hvad der kommer ud af din mund, så vil dit kropssprog afspejle dine umiddelbare holdninger. Andre mennesker læser dig og fornemmer intuitivt, hvad du tænker om dem. Så den egentlige udfordring er både at kontrollere, hvad du siger og at overvåge dine egne tanker. Det kræver, at du aktivt fokuserer på og prioriterer din søgen efter enighed som en personlig udviklingsopgave.

En måde at vise respekt for andre er at afholde dig fra enhver handling, som indikerer, at du er et bedre menneske og bedre menneskekender, end de er.

Undlad at give ordrer, true, moralisere eller give gode råd, med mindre du er blevet spurgt.

 

Ryd op i din selvsnak

En anden betingelse er at undlade at nedgøre andre i forbindelse med uenighed. Det betyder, at du skal undlade at kritisere, latterliggøre, bebrejde, dømme eller bedømme andre.

OG her kommer så det ultimative trick: Der er intet bedre sted at starte end med dig selv. Stop med at nedgøre dig selv. For din egen indre kritikker er den mest ødelæggende samarbejdsrelation du kan have, og hvor det er mest vigtigt at få givet mundkurv på.

At tage kontrol over din indre selvsnak, når den nedgør dig er i bund og grund, hvad du behøver for at vil have lettere ved at anerkende og respektere andre.

Dine tanker skaber dit sprog og dine handlinger.

Der er en uløselig sammenhæng mellem det du tænker, det du siger og det du gør.

 

Refleksion gør forskellen!

Nu ved du hvad du ikke skal sige og du har fået nogle bud på, hvad du i stede kan sige, for at være nysgerrig og undersøgende på modparten, før du sætter ind med dine pointer. Hvis du så alligevel oplever, at modparten ikke reagerer imøde- kommende og lyttende, så er det måske dit sprog og dine handlinger, der ikke er i harmoni med din hensigt (tanker).

Overvej – reflekter over, hvad du så kan gøre på en anden måde, for at imødekomme modparten og skabe lydhørhed. Nu bedre du er til at afkode og reflektere over værdien af din kommunikation, nu mere dynamisk bliver du, når der er brug for at tilpasse din kommunikation til modtageren.