FOMO – Fear Of Missing Out – frygten for at gå glip af noget – har formentlig grebet de fleste, når de hjemme i sofaen har set venners opdateringer fra fede fester, festivaler og ferierejser. Men den frygt vil psykologiprofessor Svend Brinkmann nu gøre op med. Det er nemlig sundt at begrænse sig og ikke konstant udleve alt til det yderste.

Opgør med en tendens i tiden

Svend Brinkmann argumenterer i sin nye bog for, at det er bydende nødvendigt for os som samfund, at vi lærer at begrænses os for at kunne håndtere samtidens og fremtidens kriser. Men den hævder også, at det i sig selv er værdifuldt for mennesker at lære en livskunst bygget på mådehold.

Gennem bogens fem hovedkapitler beskriver Brinkmann det som politisk retfærdigt, eksistentielt væsentligt, etisk godt, psykologisk klogt og æstetisk appellerende at lære at ”gå glip” i højere grad end tilfældet er i dag. Bogens ærinde er i et og alt et opgør med ekstremisme og grænseløshed. Man kunne næsten kalde den ekstremt moderat.

Svend Brinkmann vil lære os at nøjes frem for at ville det hele, han vil lære os at navigere mådeholdent i det grænseløse udbud af muligheder.

Vores samfund har et ansvar

Hans sigte er samfundskritisk. Hans modstander er konkurrencesamfundets ideal om det fleksible, forandringsparate, innovative, proaktive og selv- ledende menneske. Men det er ikke blot en ydre fjende, der skal bekæmpes. Fjenden sidder i os selv, så derfor vil Svend Brinkmann lære os at lide afsavn, lære mådehold, at sige nej, sætte grænser, når det gælder vores uendelige materielle forbrug, skærmtid og fortabelse i sociale medier og uendelige strømme af tv-serier.

Svend Brinkmann er noget så sjældent i Danmark som en fritænker, der i sine bidrag til samfunds- debatten tør bevæge sig uden for sit eget felt, psykologien, og inddrage andre områder, ofte filosofi og kunst. I den forstand er han en intellektuel.

Den tværgående bestræbelse kommer i rigt mål til udtryk i bogen, der er komponeret over fem argumenter og kapitler, det politiske, det eksistentielle, det etiske, det psykologiske og det æstetiske. Samlet set skal argumenterne vise, “at der både ligger en politisk nødvendighed bag begrænsningens kunst, en eksistentiel dybde i begrænsningen, et etisk potentiale, en psykologisk gevinst samt en form for æstetisk kvalitet i at gå glip af noget.”

Angsten for at gå glip af det fede

I 2011 publicerede det amerikanske konsulent- bureau J. Walther Thompson Company sin første update om fænomenet FOMO: Fear of Missing Out.

Bureauets budskab er meget simpelt: Brugen af de sociale medier er ved at tage overhånd. Amerikanerne er ved at udvikle en form for social ængstelighed, hvor brugernes bevidsthed i overdreven grad præges af alt det, som deres venner og netværk har gang i, og altså alt det som man ikke selv lige har gang i.

Alt det, vennerne laver, bliver både målestok for, hvad der er fedt at lave og fedt at vide, men også en markering af, at ens eget liv ikke er fedt nok. Det bliver et socialpsykologisk problem, hvor vores nødvendige orientering mod vores venner bliver en besættelse, som vi ikke bare lige kan zappe væk fra eller gøre os fri af. For behovet for præstationer er hele tiden nærværende.

Hvad gør os afhængige?

Hvorfor bliver vi mennesker så nemt afhængige af sociale medier som Facebook, Twitter eller endda bare nyheder? Selvfølgelig har vi en trang til at få nyheder, men vores behov er vel steget markant, hvis man tænker på før i tiden?

Spørgsmålet har Videnskab.dk forsøgt at afdække med hjælp fra Malene Charlotte Larsen, som har skrevet en ph.d.-afhandling om unge og sociale netværk og nu er adjunkt ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Spørgsmålet er, hvad afhængighed er. For de fleste kan i virkeligheden godt lade være med at gå på nettet. Men det er tilgængeligt, derfor gør vi det. Det er blevet en vane, en del af det vi bare gør, som at tænde for kaffemaskinen om morgenen.

Det fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hvis vi tog internettet fra de unge, ville de helt sikkert savne det, vurderer hun. Men de fleste af os ville også savne kaffen om morgenen, hvis vi var løbet tør, eller vores kæreste hvis han eller hun var ude at rejse. Der er mange handlinger, der er blevet så integreret i vores hverdagspraksis, at vi savner dem, når de ikke er mulige.

Du kan blive afhængig af dine venner

Hvis vi er afhængige af noget, er det ikke selve teknologien, men vores venner.

Siger hun.

Det er altså vennerne, som får os til at klikke ind på Facebook eller et af de andre sociale netværk, ikke teknologien i sig selv. Og det er ikke noget nyt, for vi har altid haft behov for social kontakt. Før i tiden var det bare sværere og mindre synligt. Nettet har gjort det muligt og nemt hele tiden at være opdateret i hinandens liv, og her udstilles vores sociale behov også i højere grad.

Hjernen belønner social kontakt

Professor Morten Overgaard fremhæver, at netop denne følelse af, at ‘det er rart’ at vide, vores venner er i den anden ende, kan være en del af forklaringen på vores internetforbrug. Han leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aalborg og Aarhus Universitet.

Hvis man har fået en belønning for en eller anden adfærd, for eksempel at tjekke sin mail, så vil man gøre det igen.

Det fortæller professoren.

I mennesker er denne ‘belønning’ knyttet til dopaminsystemet i hjernen. Udløsningen af dopamin fører til en rar oplevelse – en oplevelse af belønning. Hvis man gør noget, der medfører en belønning, vil man med større sandsynlighed gøre det igen. På den måde forstærker dopamin den adfærd, der førte til dens udløsning. Går man på internettet uden at tænke over det, kan dette være en del af forklaringen.