Stress: Kører du også over for gult? Brems!
april 20236 enkle trin: Sådan stresser du dine medarbejdere mest muligt
september 2024Det spørgsmål har flere stillet i kølvandet på den konservative politiker og partiformand Søren Pape Poulsens pludselige død som følge af en hjerneblødning.
Hvad der var skyld i Papes hjerneblødning, og om han overhovedet var stresset, ved vi ikke. Og det vil jeg derfor heller ikke spekulere i her.
Derimod vil jeg se nærmere på sammenhængen mellem stress og hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen på et helt generelt plan.
Er der en sammenhæng?
Det korte svar er: Ja, det kan der være. Det peger flere forskere på i denne artikel på Videnskab.dk.
Stress er en belastning. Af din krop og din psyke. Som en betændelsestilstand, der sætter hele dit system på overarbejde. Derfor kan langvarig, alvorlig stress forårsage større belastningsskader, som påvirker din generelle sundhed på flere måder.
Således kan stress både direkte og indirekte øge risikoen for en hjerneblødning eller blodprop i hjernen.
Personer med stress lider ofte af søvnbesvær. Det er i sig selv en stor belastning. Søvnbesvær kan bl.a. også medføre forhøjet blodtryk og overvægt, hvilket skaber yderligere belastning. Personer med stress dyrker typisk også mindre motion, som ligeledes kan være en risikofaktor.
Det lidt længere svar er: Ja, der kan være en sammenhæng, men det er ikke altid tilfældet. Der kan være mange andre faktorer i spil, ligesom hjerneblødninger også kan skyldes en medfødt defekt i hjernen.
Samtidig er det selvfølgelig heller ikke alle stressramte, som får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, hvilket også kaldes et slagtilfælde eller stroke.
På linje med usunde kostvaner, alkohol og rygning
I en undersøgelse fra 2016 oplistes de typiske årsager til slagtilfælde. Dem har forskere fundet frem til ved at koble hospitalsindlæggelser grundet slagtilfælde med patienternes egne udsagn. Flere end 20.000 patienter fra hele verden deltog i undersøgelsen, der er nævnt i artiklen på Videnskab.dk.
Hertil siger Helle Klingenberg Iversen, der lektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og forperson i Dansk Stroke Selskab:
"Stress er i undersøgelsen placeret i top-10 sammen med forhøjet blodtryk, visse fedtstoffer i blodet, usund kost, manglende fysisk aktivitet, hjertesygdomme, rygning, diabetes og højt alkoholindtag, når det gælder risikoen for at få et slagtilfælde."
Din livsstil er afgørende
Fordi nogle hjerneblødninger skyldes en medfødt defekt, kan man ikke gardere sig 100 procent imod en hjerneblødning.
Du kan dog selv gøre noget for at mindske risikoen for en hjerneblødning, som opstår pga. din livsstil. Ligesom du aktivt kan mindske risikoen for andre livsstilssygdomme som blodpropper i hjertet, diabetes, overvægt, afhængighed og misbrug samt visse former for kræft.
Opskriften kender du sikkert kun alt for godt: Lev sundt.
Ud over motion, sunde kostvaner, ingen rygning og et begrænset indtag af alkohol indebærer et sundt liv også minimal belastning pga. stress. I hvert fald den alvorlige, langvarige stress. Kender du symptomerne og din krops signaler, kan du hurtigere gribe ind og træde på bremsen, inden belastningen bliver for stor.
Det er de færreste, der helt kan undgå stress i løbet af deres liv – og kortvarig stress kan faktisk have en gavnlig effekt. Der er dog nogle indsatser, du kan gøre for at forebygge og afhjælpe stress. 5 af de indsatser har jeg tidligere skrevet om i denne artikel:
Ville du tage en stress-vaccine, hvis du kunne? OBS: Det kan du
Et stort stressstudie fra 2020 viser, at det ikke kun er eksterne faktorer, der skaber stress. Også den måde, du tænker og bekymrer dig på, kan udløse stress – eller forstærke en eksisterende stressfølelse. Læs med og bliv klogere her ...
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du har brug for professionel hjælp til at forebygge eller afhjælpe stress. Enten hos dig selv eller andre – herunder dine medarbejdere.
Kurt Harries Andersen
Certificeret stresscoach