Sikken voldsom trængsel og alarm … Sådan starter Peter Fabers gamle julesang og beskriver meget godt de udfordringer, vi mødes af i juletravlheden.

Har du god tid i din hverdag?

Har du tid til at slappe af i julen?

Svaret er ofte nej på begge spørgsmål. For rigtig mange mennesker er god tid en mangelvare og sjældent noget, man ligefrem taler højt og positivt om.

Tværtimod synes der at være en stiltiende accept af, at travlhed er en god ting! Mange af os fanges ligefrem i den ringe trøst, at “når jeg får tid, så skal jeg …”

Tidskulturen, du lever, i har stor betydning for din trivsel og din løsning af opgaver. Derfor skal du være opmærksom på, hvilken tidskultur der hersker, der hvor du har din gang – privat som på arbejdspladsen.

For os mennesker er det vigtigt, at tiden er god. God tid er en forudsætning for at kunne lykkes effekt­ivt og meningsfuldt. God tid kommer ikke af sig selv. Det kræver ikke mindst, at du også øver dig i finde god tid, at du træner dig selv i at skynde dig langsomt.

Ofte vil du først opleve travlheden, når ikke du skynder dig langsomt.

Og det gælder i øvrigt, uanset om det er jul eller ej.

 

Vi skal ikke lave mere for at gøre det bedre

Den oplevede travlhed handler om såvel opgavemængden som tidskulturen. Begge er størrelser, du kan påvirke mere, end du måske aner.

I forhold til opgavemængden er det ofte både imponerende og alarmerende, hvordan man på arbejdspladsen nærmest automatisk formår at tage nye opgaver ind uden at have en tanke om, hvad det mon er på bekostning af.

Devisen er her:

Hvis bare vi laver noget mere, så lykkes vi også bedre.

Men det passer ikke. Det forudsætter jo en ubegrænset tids-­ og ressourceramme, som sjældent er virkeligheden. Der er derfor brug for fokus på, hvad du evt. skal holde op med, hvis du skal lykkes bedre eller nå mere.

Nedprioriteringen kommer til at ske under alle omstændigheder, men er ofte en reaktiv konsekvens af tidsmangel. Det handler om at være proaktiv på det område. Nedprioriter ét, før du tager fat på noget andet eller mere, så der er bevidsthed om balance mellem ressourcer, opgaver og forventninger.

I forhold til tidskulturen kan tempo og travlhed tit opleves som værdier, der skaber succes. Men er det nu også tilfældet?

På mange arbejdspladser bruger medarbejdere og ledere ofte megen tid på at tale om den tid, de ikke har. Frem for at have fokus på, hvad de bruger tiden på. Ofte kan det nærmest opleves som godt at have dårlig tid og dårligt at have god tid!

Det starter hos dig selv:

• Taler du tiden travl?
• Har du fokus på ”god tid”?
• Taler du om den tid, du ikke har – eller om hvad du vælger at bruge tiden på?

 

Du kan ikke skynde dig til succes

Hvis du skal lykkes med det, du gør eller arbejder med – strategisk som praktisk – så vær opmærksom på, at udvikling fordrer refleksion. Du kan ikke skynde dig til en succes.

Det er en misforståelse, der har bredt sig blandt ledere og medarbejdere, der – inspireret af diverse sportsmetaforer – knytter udvikling til en stadig stigende acceleration. Resultatet bliver, at vi accelererer frem for at reflektere. Vi jagter ny viden i stedet for at bringe den gamle viden i spil.

Refleksion er på mange arbejdspladser en mangelvare, hvilket kan bidrage til en knap tidskultur. Mange forveksler refleksion med koordination. Men man kan ikke koordinere sig til succes. Det kræver en refleksion, hvor de forskellige fagligheder og ressourcer mødes og skaber fælles mening og succesforståelse.

 

 

Du er medskaber af tidskulturen

Travlhed og tid kan ikke negligeres, eller for den sags skyld tænkes eller tales væk. Læs denne artikel som et budskab om, at du selv i måden, du tilgår og taler om tid, er med til at skabe en tidskultur, der i sig selv har betydning for den travlhed, du oplever. Taler du om travlhed, som noget, du er styret af, eller er travlhed et positivt udtryk for, at du får løst en masse opgaver godt?

Bruger du tiden som en undskyldning, eller ser du på tiden som en afmålt ressource?

Alene af den grund er der grund til at skynde sig langsomt.
Du har slet ikke tid til at lade være.

Spørgsmål til refleksion:

• Hvordan taler du om tid på arbejdspladsen og privat?
• Har du fokus på den tid, du ikke har, eller hvad du reelt prioriterer at bruge tiden på?
• Hvor foregår din refleksionen på arbejdspladsen? i hjemmet?
• Hvordan kan din refleksionen styrkes? De bedste svar får vi ofte fra dem, der ikke ligner os selv.
• Hvad skal du holde op med, hvis du skal lykkes endnu bedre?
• Hvad har du reelt travlt med?

Læs evt. også “Det allerlatterligste er at have travlt“