Det er tanken, som fælder
august 2020Har du en spirende leder i maven? Sådan får du den til at vokse
oktober 2020Bliver du ofte sur i trafikken? Bliver du irriteret af bestemte lyde eller andre personers handlinger? Bliver du fanget af dine ord, så du fortryder det, du lige sagde? Eller har du prøvet at blive stædig, tillukket og urokkelig – selv om du faktisk godt ved, at det ikke er den rigtige vej? Så har du måske bare ladet din indre chimpanse tage styringen.
Hvad er den indre chimpanse?
Det er et begreb, som professor Steve Peters beskriver i sin bog ”The Chimp Paradox”. Bogen indeholder en model for, hvordan vores sind fungerer. Han identificerer hjernens tre systemer i en lidt mere simpel forklaring:
(Klik på punkterne for at folde beskrivelserne ud)
I det væsentlige handler det ene system om fornuft og logik (det menneskelige system). Det andet handler om følelsesmæssig reaktion (chimpansesystemet), og begge disse systemer er næsten altid baseret på etablerede værdier og overbevisninger, som vi har lagret i computeren.
Chimpansen er stærkest
De to første systemer kæmper konstant for opmærksomhed, men biologisk set har chimpansen – det dyreinstinkt, vi er født med – overhånden. Den er hurtigst, stærkest og arbejder helt ubevidst hos os alle. For chimpansesystemet er skabt til at passe på os og sikre artens overlevelse.
Derfor tolker det system alt, vi ser, hører og føler i forhold til vores sikkerhed og status i flokken.
Hvis vi ukritisk lader dyret i os herske, oplever vi derfor ofte, at vi handler eller siger noget, før vi har haft en chance for at tænke tingene igennem. Og det kan føre til, at vi siger og gør ting, som vi senere kan fortryde.
Du kan altid tjekke, om din indre chimpanse har taget styringen i en situation ved fx at spørge dig selv (afhængig af situationen):
- “Var det mit oprigtige ønske at såre ham?”
- ”Var det min mening at overfuse den ældre dame, der kom til at gå foran i køen?”
- ”Ville jeg faktisk have min søn til at blive bange, da jeg råbte efter ham?”
Hvis du kan svare nej til spørgsmål som disse, så er det et sikkert tegn på, at din indre chimpanse har været på spil.
Hvordan skal vi håndtere vores indre chimpanse?
Her er et par af professor Steve Peters bedste tip til at håndtere din indre chimpanse, så den ikke tager styringen.
1. Bekæmp ikke chimpansen, plej den
Din chimpanse er med dig hele livet. Om du kan lide den eller ej. Du må lære at leve med den.
Og i stedet for at bekæmpe den, er du nødt til at pleje din indre chimpanse.
Det kan du fx gøre ved at tale med den og opbygge et forhold til den, så I lærer hinanden at kende. På den måde kan du finde ud af, hvad der gør chimpansen gal eller bange, og bedre berolige den.
2. Lad chimpansen tale ud
Når du lader chimpansen udtrykke sine følelser, begynder den at falde til ro, siger Steve Peters:
”Chimpansen bliver faktisk udmattet – den kan ikke engang holde ud til at lytte til sig selv! Chimpansen taler måske, men det er et menneske, der lytter, og fornuften overtager snart talestrømmen”.
Da Peters arbejdede med et britisk cykelhold, havde han en regel om, at rytterne kunne komme til ham og lade deres chimpanse rase ud – men de måtte kun beklage sig i 15 minutter non-stop. Ingen kunne blive ved så lang tid!
3. Pas på, hvem chimpansen taler med
Det er dog vigtigt, at du vælger dit publikum. Hvis du har brug for at lade chimpansen udtrykke sig med det samme, så gør det med forsigtighed, siger Steve Peters:
”Lad ikke din chimpanse udtrykke sig over for en person, der er involveret i en kamp med dig – og som måske selv er kapret af sin egen chimpanse. Lad din chimpanse udtrykke sig over for en ven, der er villig til at lytte.”
4. Tænk over tingene et par gange
”Følelser tager lang tid at behandle,” siger Steve Peters:
”Nogle gange er vi nødt til at gennemtænke udfordrende ting et par gange, før chimpansen i os er i stand til at acceptere dem”.
”Det betyder i praksis, at chimpansen fortsætter med at sparke, indtil den accepterer følelsen,” siger Peters, men hvis du bliver ved med at behandle følelsen fornuftigt og accepterer, at du blev kapret, vil chimpansen til sidst sige: “Ved du hvad – jeg har sagt min mening nu, og jeg begynder at se lidt anderledes på det nu”. Og så falder den til ro igen.
Det moderne menneske og pattedyrshjernen
Det var 4 af flere gode tip, som findes i professor Steve Peters bog ”The Chimp Paradox”. Paradokset er jo netop, at vores art, homo sapiens – det tænkende menneske, fik menneskehjernen, som vi kan bruge til at udtænke alverdens planer og opfindelser. Men vi er stadig styret af pattedyrshjernen – den indre chimpanse, og hvis vi ikke passer på, bliver vi let kapret af irrationelle følelser, når vores indre chimpanse føler sig truet.
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.