Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Ikke alle lige hårdt og af forskellige slags angst, men tallet er alligevel så højt, at en ekspert ikke tøver med at kalde angst for en folkesygdom. Læs her, hvordan ’Nina’ med hjælp fra Phoquz har lært at holde sin angst i kort snor.

En ung kvinde – vi kan kalde hende Nina – kom til Phoquz for at få bugt med en tiltagende præstationsangst:

”Der er så meget, jeg er bange for, og når jeg lytter til andre, der har angst, så oplever jeg de samme symptomer hos mig selv”, fortsatte Nina, inden hun så sagde: ”Jeg er bange for, jeg har angst!”

Og Nina er ikke alene. Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Det er ikke alle, som bliver ramt lige hårdt, og der er tale om flere forskellige slags angst. Tallet er dog alligevel så højt, at en af de eksperter, der ved mest om angst – psykiater, ph.d. Marianne Breds Geoffroy – ikke tøver med at kalde angst for en folkesygdom.

Angst er en sygdom med store konsekvenser. Både for den enkelte, for de pårørende og for samfundet. Der er nemlig meget stor risiko for at udvikle et misbrug, hvis man lider af angst. Det skyldes, at alkohol og stoffer dulmer angsten. Derfor er der al mulig grund til at gøre noget for at hjælpe den angstramte, og heldigvis findes der også gode behandlingsmuligheder i dag.

• Panikangst
  Angstanfald, der kommer pludseligt og er så voldsomt, at man er bange for, at man fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindssyg eller dø.
• Socialfobi
  Angst for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs, samt angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én.
• Generaliseret angst
  Tendens til at overbekymre sig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.
• Agorafobi
  Angst for at færdes steder med mange mennesker, for eksempel i supermarkedet, i bussen eller i toget.
• Enkelfobi
  Angst for specielle ting eller situationer, for eksempel angst for edderkopper, angst for højde, for at flyve eller for tordenvejr.

 

Vi er alle sammen født med en kamp/flugt-refleks – en overlevelsesrefleks, der skal hjælpe med at redde os, hvis der er fare på færde. Den refleks udløses nemmere hos nogle end hos andre. Nogle er født med et særligt vagtsomt anlæg.

”Når kvinder hyppigere rammes af angstlidelser end mænd, giver det overlevelsesmæssigt god mening. Kvinder er fra naturens side mere sårbare over for farer i omverdenen, fordi kvinder vil være gravide eller have små børn omkring sig, som de skal beskytte, og det gør, at der er brug for mere tid for at komme i sikkerhed for uventede farer. I bund og grund er det altså en god og naturlig refleks,” siger Marianne Breds Geoffroy.

Det store problem er bare, at angstramte som Nina, ikke forstår denne refleks.

 

Det er derfor meget vigtigt at få forklaret personer med angst, hvordan refleksen virker, og hvorfor de reagerer, som de gør. Alene forståelsen af sammenhængen kan gøre, at bare få behandlinger med coaching og kognitiv terapi kan hjælpe.

Kognitiv terapi er en samtaleterapi, som fokuserer på, hvad klienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder og sine reaktioner.

• livsomstændigheder
• presset på den enkelte
• hvor let kamp/flugt-refleksen bliver udløst.

Desuden spiller arv en rolle, i forhold til hvem der udvikler en angstlidelse. Arvelighedsdelen svinger mellem 30 og 50 procent og synes lidt højere for socialfobi end for de øvrige angstformer.

 

Personer, der lider af generaliseret angst, kommer let ind i en ond cirkel, hvor de er bekymrede hele tiden, og hvor de så bliver bekymrede over deres bekymring – præcis ligesom Nina, der opsøgte Phoquz for at få hjælp.

Det første, jeg gjorde i Ninas tilfælde, var at kortlægge angsten, følelserne og de fysiske reaktioner, angsten fremkalder. Da reaktioner og følelser efterfølgende blev belyst i angstens natur og funktion, blev det hele en smule mere håndgribeligt og forståeligt – faktisk mindre angstprovokerende, som Nina selv udtrykte det.

Som afslutning på første møde fik Nina et mentaltræningsprogram med hjem, som hjalp hende til at fange angstfølelsen i opløbet.

Dansk forskning viser nemlig, at unge voksne med socialfobi og angst, personer med tilbagevendende depression får det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med mindfulness.

Psykolog, ph.d. Jacob Piet fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har i sin ph.d.-afhandling samlet resultater af forskning, der har været publiceret i en række prestigefyldte tidsskifter inden for klinisk psykologi. Forskningen viser, at klienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som klienter, der følger en almindelig kognitiv behandling.

Med mindfulness og mentaltræning tager du selv styringen over din succes og kan træne derhjemme dagligt – uafhængig af en terapeut. Samtidig vil en effekt, som du selv har skabt, langt oftere være blivende, fordi du kan følge fremskridtet, som hurtigt viser sig.

 

Nina afsluttede forløbet hos Phoquz efter 3 møder, hvor hun mellem møderne arbejdede systematisk med daglige meditative teknikker, der lærte Nina at holde angsten i kort snor, så den ikke længere kaprer hendes følelser. Nina har også lært at acceptere, at angst er naturligt, og det er en af de vigtigste instinktive funktioner, vi har, som skal sikre os overlevelse i en farlig hverdag.