Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Ikke alle lige hårdt og af forskellige slags angst, men tallet er alligevel så højt, at en ekspert ikke tøver med at kalde angst for en folkesygdom. Læs her, hvordan ’Nina’ med hjælp fra Phoquz har lært at holde sin angst i kort snor. En del af løsningen er at tænke anderledes om angsttankerne.

En ung kvinde – vi kan kalde hende Nina – kom til Phoquz for at få bugt med en tiltagende præstationsangst:

”Der er så meget, jeg er bange for, og når jeg lytter til andre, der har angst, så oplever jeg de samme symptomer hos mig selv”, fortalte Nina, inden hun så sagde: ”Jeg er bange for, jeg har angst!”

Og Nina er ikke alene. Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Det er ikke alle, som bliver ramt lige hårdt, og der er tale om flere forskellige slags angst. Tallet er dog alligevel så højt, at en af de eksperter, der ved mest om angst – psykiater, ph.d. Marianne Breds Geoffroy – ikke tøver med at kalde angst for en “folkesygdom”.

Hvad er angst egentlig?

Angst er dog ikke i sig selv en sygdom, men et helt naturligt adfærdsmønster, som kan have store konsekvenser – herunder visse sygdomme. Hvis angst får lov til at buldre derudad, stiger risikoen for, at adfærden udvikler sig til en belastning, som forhindrer et normalt liv.

I Ninas tilfælde betyder hendes angst for at præstere dårligt, at hun præsterer dårligt, ligesom hendes angst for angsten bliver selvforstærkende.

Derfor er der al mulig grund til at gøre noget for at hjælpe den angstramte, og heldigvis findes der også gode behandlingsmuligheder i dag.

• Panikangst
  Angstanfald, der kommer pludseligt og er så voldsomt, at man er bange for, at man fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindssyg eller dø.
• Socialfobi
  Angst for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs, samt angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én.
• Generaliseret angst
  Tendens til at overbekymre sig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.
• Agorafobi
  Angst for at færdes steder med mange mennesker, for eksempel i supermarkedet, i bussen eller i toget.
• Enkelfobi
  Angst for specielle ting eller situationer, for eksempel angst for edderkopper, angst for højde, for at flyve eller for tordenvejr.

• livsomstændigheder
• presset på den enkelte
• hvor let kamp/flugt-refleksen bliver udløst.

Desuden spiller arv en rolle, i forhold til hvem der udvikler en angstlidelse. Arvelighedsdelen svinger mellem 30 og 50 procent og synes lidt højere for socialfobi end for de øvrige angstformer.

Angst er en naturlig refleks

Mennesket er – så vidt vi ved – det eneste levende væsen, som reflekterer over sin egen eksistens og gør sig forestillinger om fremtiden. Og så bekymrer vi os. Det behøver ikke være en dårlig evne. Vi skal blot kunne tøjle vores bekymringer, som kan udspringe af en enkelt tanke: “Hvad nu hvis …”

Vi er desuden alle sammen født med en kamp/flugt-refleks – en overlevelsesrefleks, der skal hjælpe med at redde os, hvis der er fare på færde. Den refleks udløses nemmere hos nogle end hos andre. Det store problem er bare, at angstramte som Nina, ikke forstår denne refleks.

Du kan sammenligne det med en vagthund, der gør af fuld hals – også selv om der ingen reel trussel eller fare er. Den skal lære kun at gø og slå alarm, når det gælder. På samme måde skal en person med angst lære ikke at aktivere sit alarmberedskab unødigt. Det lyder måske simpelt nok, men det, der virker unødigt for dig og mig, kan virke helt anderledes for andre. Derfor skal der arbejdes lidt med det.

Tænk dig væk fra angst-sporet

For personer med angst er det vigtigt at forstå, hvordan refleksen virker, og hvorfor de reagerer, som de gør. Alene forståelsen af sammenhængen kan gøre, at selv nogle få samtaler kan have en stor positiv effekt.

Bevidstheden om den naturlige reaktion gør det muligt at stoppe op frem for at blive ført på vildspor af angsttankerne. Hvor angst-sporet fører til panik, kan dine tanker åbne en afkørsel mod sund fornuft, der afmonterer truslen.

Når først du har lært at genkende dine angsttanker, så har du også mulighed for at bremse dem.

Hvis du eksempelvis hyppigt ”fanges” af en tanke om, at du ikke kan huske, hvad du skal gøre, hvis du bliver angst i en given situation. Så er det lige her, du skal stoppe op et par sekunder og tænke, ”hvorfor tænker jeg på angst nu, hvor jeg slet ikke er angst?” På den måde anerkender du den øjeblikkelige tanke og følelse, men du vælger ikke at give den yderligere næring. Du bevarer med andre ord kontrollen.

Mentaltræning og mindfulness har positiv effekt

Personer, der lider af generaliseret angst, kommer let ind i en ond cirkel, hvor de er bekymrede hele tiden, og hvor de så bliver bekymrede over deres bekymring – præcis ligesom Nina, der opsøgte Phoquz for at få hjælp.

Det første, jeg gjorde i Ninas tilfælde, var at kortlægge angsten, følelserne og de fysiske reaktioner, angsten fremkalder. Da reaktioner og følelser efterfølgende blev belyst i angstens natur og funktion, blev det hele en smule mere håndgribeligt og forståeligt – faktisk mindre angstprovokerende, som Nina selv udtrykte det.

Som afslutning på første møde fik Nina et mentaltræningsprogram med hjem, som hjalp hende til at fange angstfølelsen i opløbet.

Dansk forskning viser nemlig, at unge voksne med socialfobi og angst, personer med tilbagevendende depression får det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med mindfulness.

Psykolog, ph.d. Jacob Piet fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har i sin ph.d.-afhandling samlet resultater af forskning, der har været publiceret i en række prestigefyldte tidsskifter inden for klinisk psykologi. Forskningen viser, at klienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som klienter, der følger en almindelig kognitiv behandling.

Med mindfulness og mentaltræning tager du selv styringen over din succes og kan træne derhjemme dagligt – uafhængig af en terapeut. Samtidig vil en effekt, som du selv har skabt, langt oftere være blivende, fordi du kan følge fremskridtet, som hurtigt viser sig.

I dag kan Nina holde angsten i kort snor

Nina afsluttede forløbet hos Phoquz efter 3 møder, hvor hun mellem møderne arbejdede systematisk med daglige meditative teknikker, der lærte Nina at holde angsten i kort snor ved at håndtere tankerne i opløbet, før de kaprer hendes følelser. Nina har også lært at acceptere, at angst er naturligt, og det er en af de vigtigste instinktive funktioner, vi har, som skal sikre os overlevelse i en “farlig hverdag”.