danskere lider af alvorlig stress
af kvinder oplever arbejdsrelateret stress
af mænd oplever arbejdsrelateret stress
danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag
koster stress samfundet om dagen
fraværsdage om året skyldes stress
Kilder: AS3 / Stressforeningen i Danmark / Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Stress er en belastning
– for den stressramte, de nærmeste pårørende, kollegerne, arbejdspladsen og sågar samfundet
Og ikke kun, når vi ser på effekterne af stress. Stress er i ordets forstand en belastningsreaktion. Det kan være en reaktion på mistrivsel over noget tid.
De fleste af os kan tåle belastning i et vist omfang og i en vis periode, inden vi knækker. Hvor meget og hvor længe er dog helt individuelt. Det afhænger af en lang række faktorer – herunder den enkeltes trivsel og sundhed generelt.
Det er også helt individuelt, hvordan vi reagerer på belastningen. Bare se på statistikken herover. 15,1 procent af kvinder oplever arbejdsrelateret stress, mens det "kun" er 10,5 procent af mænd.
Nogen rejser sig hurtigt igen, nogen bliver langtidssygemeldt. Andre overlever ikke.
Vi ved det jo godt ...
Udviklingen er kun gået én vej de seneste mange år. Og det er lidt paradoksalt, set i lyset af hvor meget der tales om stress – på et overordnet plan.
Lige så gode vi er til at tale om stress som en folkesygdom, lige så dårlige er vi til at tale om mistrivsel på vores egen arbejdsplads, og hvordan det belaster os.
Lige så gode vi er til at ignorere symptomerne, lige så dårlige er vi til at forebygge.
Skal vi ikke gøre noget KONKRET ved det?
Der er flere steder at sætte ind. Det første vigtige skridt er dog at beslutte, at man vil prioritere den forebyggende indsats.
Sæt ind på alle niveauer
- Afklar forventninger og prioritér din tid: Kend de mål, du skal nå, og organisér dine opgaver efter vigtighed og deadline for at undgå at bruge energi på det unødvendige.
- Lær at sige ja til det, der betyder noget, og fra til tidsrøvere: Vær opmærksom på dine grænser, og sig fra til mindre vigtige opgaver eller forpligtelser, når du allerede har for meget på dit bord.
- Dyrk motion: Indbyg regelmæssig fysisk aktivitet i din hverdag for at frigive stress og forbedre dit humør og velvære. En kort gåtur er bedre end ingen motion.
- Brug mental afslapning: Lær teknikker som meditation og dyb vejrtrækning for at reducere stress og fremme afslapning.
- Organisér din arbejdsplads og dit hjem: Hold dine omgivelser ryddelige og organiserede for at reducere distraktioner og øge produktiviteten.
- Tag flere korte pauser: Indbyg regelmæssige korte pauser i din arbejdsdag for at hvile dit sind og din krop. Forskning viser, at 3-5 minutter kan gøre en markant forskel, når det er systematisk gentagende. Faktisk øger det produktiviteten!
- Søg hjælp og støtte: Vær ikke bange for at bede om hjælp fra kolleger eller ledere, hvis du føler dig overvældet eller har brug for rådgivning. Det kan også være en god idé at søge ekstern hjælp, hvis du gerne vil have et nyt perspektiv på dine muligheder.
- Vær tydelig om forventninger: Kommunikér klart og tydeligt forventningerne til medarbejderne med hensyn til opgaver, præstationer og deadlines.
- Hold fokus på trivsel: Anerkend medarbejdernes arbejdslivsbalance. Tilbyd fleksible arbejdstider eller mulighed for hjemmearbejde for at imødekomme medarbejdernes behov og hjælpe dem med at opretholde en sund balance mellem arbejde og privatliv.
- Vær en empatisk lyttende leder: Vær tilgængelig og oprigtig interesseret i at lytte til medarbejdernes bekymringer, idéer og behov – og skab et åbent og støttende miljø for dialog.
- Anerkend og beløn indsatsen: Anerkend medarbejdernes præstationer og giv regelmæssig feedback samt belønninger for at styrke deres motivation og engagement. Belønning er ikke kun penge.
- Skab en positiv arbejdskultur: Vær et forbillede for en positiv og støttende arbejdskultur ved at demonstrere positivitet, respekt og empati i dine interaktioner med medarbejderne.
- Tag hånd om stress: Vær opmærksom på medarbejdernes stressniveau, og reagér proaktivt ved at tilbyde støtte, ressourcer og løsninger til at håndtere stress og fremme trivsel.
- Implementér stresshåndteringspolitikker: Udform klare retningslinjer for håndtering af stress på arbejdspladsen, herunder procedurer for støtte, rådgivning og fleksible arbejdsordninger.
- Opbyg støttende lederskab: Uddan ledere til at være støttende og empatiske, og opmuntr dem til at være tilgængelige og lyttende over for medarbejdernes behov og bekymringer.
- Skab en positiv arbejdskultur: Træn ledere og ledende medarbejdere til at være forbilleder for en positiv og støttende arbejdskultur med respekt og empati i interaktioner med medarbejderne.
- Implementér fleksible arbejdstidsordninger: Tilbyd muligheder for fleksible arbejdstider eller mulighed for hjemmearbejde for at imødekomme medarbejdernes individuelle behov og skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv.
- Styrk relationer og samarbejde: Lav sociale arrangementer og teambuilding-aktiviteter for at styrke relationerne mellem medarbejderne og fremme et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
- Implementér sundhedsfremmende initiativer: Implementér sundhedsfremmende programmer og aktiviteter såsom motionstilbud, sundhedstjek og workshops om stresshåndtering for at støtte medarbejdernes fysiske og mentale velvære.
- Monitorér og giv feedback: Etablér systemer til at måle medarbejdertrivsel og stressniveauer, og reagér proaktivt ved at tilbyde støtte og intervention, når det er nødvendigt.
Kan vi ikke bare tegne en stressforsikring?
Snart skal de sociale indsatser på arbejdspladsen dokumenteres i virksomhedens ESG-rapport på lige fod med grønne initiativer og ledelsesmæssige forhold.
Virksomheder, der kan dokumentere, at de aktivt arbejder med at forebygge mistrivsel, er mere attraktive for nye medarbejdere. At forebygge sygdom og fravær har desuden åbenlyse økonomiske fordele.
En stressforsikring er i den henseende kun en god idé, hvis formålet netop er at forebygge. Den skal ikke kun være et tilbud om at ”kurere” og tage hånd om medarbejdere, der allerede er ramt af stress.
Stresscoaching forebygger alvorlig stress
Stresscoaching kan sagtens fungere som en slags forsikring, der har et både forbyggende og helende sigte. Noget kan foregå på fællesmøder, mens andre dele af stresscoachingen bør foregå en til en.
Stresscoaching handler først og fremmest om at forstå stress og mistrivsel og erkende egen situation, stressniveau og belastningsreaktioner.
Vi arbejder med konkrete handlinger, der giver stressede medarbejdere ro og redskaber til at nedbringe de naturlige fysiske og psykiske belastningsreaktioner.
Derudover gør stresscoaching medarbejderne i stand til at håndtere belastninger i fremtiden og gør dem mere robuste.
Vil du vide mere om stresscoaching?
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan stresscoaching kan hjælpe med at forebygge stress på arbejdspladsen.
Kurt Harries Andersen
Certificeret stresscoach
