10 misforståelser om introverte personer
august 2016Hypnoterapi – hvad er nu det?
oktober 2016Er du allerede klar til mere ferie? Så er det måske nu, at du skal vælge en ny strategi for ikke at havne i det samme hamsterhjul igen. Stress og jag behøver nemlig ikke være din tro følgesvend i dagligdagen, selvom du lever et ambitiøst og udfordrende liv.
Du skal være en dygtig medarbejder, en dygtig leder, der har overskud til kolleger og medarbejderne og til at samarbejde, men samtidig skal du være en nærværende forælder, en kærlig ægtefælle, en trofast ven og så skal du naturligvis sørge for at få motioneret, spist sundt osv., så du ikke bliver syg.
Du ved godt, at du løber for stærkt, og du har måske hele tiden dårlig samvittighed overfor din familie, dine medarbejdere, din chef.
Desværre findes der ingen hurtige måder at få bedre balance i hverdagen. Det kræver en stærk motivation, vilje og indre kraft at bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og foretage de nødvendige livsstilsændringer, der skal til for at bryde ud af den onde spiral.
Her får du en række råd om, hvordan du kommer i gang med at skabe en bedre balance i hverdagen.
1. Afstem forventninger med dine omgivelser
Dårlig samvittighed er stressende, men de fleste bekymringer kan du komme til livs ved at spørge din partner, din chef eller dine medarbejdere om, hvad de i virkeligheden forventer af os. Derfor skal du, dine kollegaer, dine medarbejdere og din chef forventningsafstemme i forhold til konkrete opgaver, forventninger og målsætninger. Dårlig samvittighed er stressende, men de fleste bekymringer kan du komme til livs ved at spørge din partner, din chef eller dine medarbejdere om, hvad de i virkeligheden forventer af os. Derfor skal du, dine kollegaer, dine medarbejdere og din chef forventningsafstemme i forhold til konkrete opgaver, forventninger og målsætninger.
- Hvilke opgaver skal prioriteres?
- Hvilke opgaver kan vente eller uddelegeres?
- Hvordan får vi lavet langsigtede bæredygtige strategier?
2. Find kilden til hverdagsstressen
For at komme din følelse af stress til livs er det nødvendigt, at du finder kilden til den. Der er minimum tre kilder:
- Dit arbejdsliv
- Dit privatliv
- Din egen indre dommer eller grundlæggende værdier.
Stil skarpt på, hvad der primært stresser dig, før du kan handle på det.
- Har du for mange arbejdsopgaver?
- Arbejder du i en organisation, der presser ledere og medarbejdere for meget?
- Er I dygtige nok til at prioritere og organisere?
- Behandler I hinanden med respekt og mødes i øjenhøjde?
- Får I løst konflikter, eller er de uafsluttede og nager?
Kilden til stress behøver ikke at være på jobbet. Den kan også skyldes manglende work-life balance.Kilden til stress behøver ikke at være på jobbet. Den kan også skyldes manglende work-life-balance.
- Er du og din partner kommet for langt væk fra hinanden i parforholdet, og trænger I til at være kærester igen?
- Har du for lidt tid til dig selv?
- Har du nok tid sammen med dine børn?
- Ser du dine venner regelmæssigt?
- Får du motioneret?
Følelsen af stress kan også komme indefra, hvis du er typen, der forventer af dig selv, at du altid gør alting 110 procent. Måske har du sat overliggeren for højt?
3. Justér dine ambitioner
Justér dine ambitioner og dine målsætninger med jævne mellemrum. Ambitioner og målsætninger ændrer sig livet igennem og er afhængige af både indre og ydre faktorer, der har det med at forandre sig. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare er ambitiøs og god til at definere målsætninger. Du skal også kunne justere på dem.
For mange er det livsbekræftende at være ambitiøs, men sjældent 24/7, og målsætninger skal altid være på et niveau, hvor du både kan gribe i og se overliggeren – ellers kan den ikke justeres.
4. Lev i overensstemmelse med dine værdier
Lev i overensstemmelse med dine værdier, ønsker og behov. De fleste mennesker vægter i prioriteret rækkefølge disse ting i livet: Lev i overensstemmelse med dine værdier, ønsker og behov.
De fleste mennesker vægter i prioriteret rækkefølge disse ting i livet:
- Mig
- Familie
- Venner
- Arbejde
- Fritidsliv
De selvsamme mennesker prioriterer oftest deres tid på flg. måde:
- Arbejde
- Familie
- Fritidsliv
- Venner
- Mig
Når vi ikke lever i overensstemmelse med vores vigtigste prioriteter i livet, giver det stress. Det kan ikke nytte noget, at dit arbejde mere eller mindre fylder hele dit liv, samtidig med at du ikke prioriterer dig selv og dine behov – det giver ubalance og er den sikre vej til en stresset tilværelse.
Tal og fakta om stress i Danmark
- 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag.
- 430.000 danskere – svarende til 10-12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
- 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress.
- 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet.
- Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
- 1400 danskere dør hvert år af en sygdom udløst af stress.
- Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
- Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020.
Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed.
Kilder: Verdenssundhedsorganisationen WHO, Statens Institut for Folkesundhed, NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sundhedsstyrelsen, Professor dr. med. Tage Søndergård Kristensen fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med European Heart Network, Undersøgelse fra Landsorganisationen i Danmark (LO’s) ugebrev, A4.
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.