“Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil være sådan en, der har travlt – eller i hvert fald vil jeg ikke gå og sige det.”

Den danske filosof Søren Kierkegaard udgav den 20. februar 1843 værket Enten – Eller. I bogen udforsker han eksistensens “stadier”. Heri reflekterer han bla. over hverdagens travle mennesker, og skriver således:

Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden … Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?

Vi kender alle ham eller hende, som altid har en todo-liste og farer rundt i et evigt forsøg på at følge med. Du har sikkert også været der selv. Det er let at miste muligheden – og i sidste ende evnen – til at være alene i lang tid, fordi vi altid sidder bøjet over smartphones og iPads. Længe har det været god stil at have travlt, for det viste, at man var vigtig og efterspurgt.

Vi er kun et par dage inde i det nye år, og nu sidder du der allerede igen. I den åh, så velkendte saks: Der er mails, du ikke har svaret på. Urealistiske deadlines sniger sig ind. Du har et par opgaver i horisonten, som fylder lidt, inden du falder i søvn om aftenen – men hvornår pokker skal du få fordybet dig i forberedelsen?

Du har allerede den utilfredsstillende fornemmelse af, at du godt kan lide dit arbejde, men du har simpelthen for travlt. For travlt til at gøre tingene ordentligt. For travlt til at komme ud af driften og tænke en sammenhængende strategisk tanke. For travlt til at svare fyldestgørende på mails. For travlt.

Sandheden – tør du høre sandheden?

Måske vil du ikke have lyst til at høre det her. Men du slipper ikke for at blive ”foie gras-fodret” med sandheden. Her kommer den:

Du har ikke travlt. Du er ikke inde i en travl periode. Du har heller ikke ’meget at se til’. Der er ikke ’gang i biksen lige nu’. Faktisk har du slet ikke særlig meget arbejde foran dig. Det her er bare sådan, det er. Det her er almindeligt. Du er inde i en helt og aldeles normal periode.

Når vi siger, at vi har meget at se til, taler vi om det, som om at det skulle ændre sig. Tænk lige tilbage engang: Du har sagt det her til dig selv og andre i mange år nu, ikke?

Der er ikke tale om en travlhed, der er ekstraordinær. Der er tale om normalitet. Og dem, der evner at håndtere det og både skabe resultater og have det godt undervejs, forstår og handler efter det.

De kender nemlig loven om nødvendig effektivitet:

Der er aldrig tid nok til alting, men der er altid tid nok til det væsentligste.

Forestil dig en tirsdag eftermiddag, hvor du pludselig kigger op fra dit skrivebord i et zen-øjeblik og siger til din kollega: ”Nå, nu har jeg ikke mere arbejde.” Det er svært, ikke?

Der er altid mere arbejde, end der er tid. Det her er vigtigt, så jeg siger det lige igen: DER ER ALTID MERE ARBEJDE, END DER ER TID.

Og det kommer kun til at gå én vej: mere arbejde til mindre tid.

Affind dig med det, du ikke når

Konsekvensen af denne uomtvistelige, men svære sandhed er enkel: Der vil til hver en tid være arbejde, der ikke bliver lavet. Det er der to forskellige måder at reagere på. De afspejler meget passende de to typer mennesker, der grundlæggende findes:

Den panikslagne medarbejder forsøger at nå så meget som muligt. I farten bliver der lavet fejl, de bliver stressede, finker ryger af panden, opgaver havner i voksende bunker på bordet. Deadlines bliver overskredet. Folk bliver skuffede. Organisationer og mennesker bliver stressede.

Den professionelle medarbejder sørger for, at det er det rigtige arbejde, der ikke bliver lavet. Jo, sætningen er god nok. Det afgørende er, at du er bevidst om, hvad du vælger fra. Den professionelle medarbejder ser grundigt på sine opgaver, estimerer dem og afstemmer med sine omgivelser. Laver det væsentligste arbejde så hurtigt som muligt. Spiser frokost. Smiler. Det er okay, at der er tusind ting, jeg ikke laver – så længe at det, jeg laver, er det absolut mest væsentlige lige nu.

Lige nu skal du træffe en afgørende beslutning

Vil du leve på en løgn og vente på, at der pludselig er meget mindre at lave? At du pludselig får en masse tid serveret? Husk på at denne naive indstilling har et par sidevogne: Frustration, høj puls, lav arbejdsglæde – for nogen har det endnu større konsekvenser.

Eller vil du erkende, at du ikke har travlt? At det, du oplever lige nu, er dit arbejdsliv med alle de glæder og sorger, som sådan et har? Acceptere, at det, du kender som ”travlt”, bare er normalt, og at normalt betyder, at du ikke kan nå alt dit arbejde? Denne indstilling har frynsegoder som overskud, arbejds- glæde og fred i sindet.

Valget er dit. Men bare rolig: Du har ikke travlt …