Hvad sker der, når du bliver udfordret? Kan du kontrollere dine følelser og se nøgternt på tingene? Eller lokker dine følelser dig i en tankefælde, hvor du reagerer intuitivt og handler overilet? I denne måneds Phoquz Inspiration ser vi nærmere på dine følelser, og hvordan du kan styre uden om de tanker, som fælder dine gode intentioner.
Som menneske er du nødt til at tage ansvar for, hvordan du påvirker andre, hvis du vil opretholde de gode og frugtbare relationer. Du må lære dine følelsesmæssige reaktioner at kende, så du kan agere fornuftigt i relationer med andre mennesker – også når du bliver udfordret af dine relationer.
Når vi er tæt på mennesker, er der altid værdier på spil, så det er klart, at de værdier, vaner og følelser som vi har på spil, vil påvirke andre – og vice versa.
Jeg bruger fx mig selv meget hver dag i mit arbejde som coach og supervisor. Hvis jeg vågner en morgen og har en dårlig dag, er min ambition, at jeg når at få et andet fokus, inden jeg møder ind.
Hvis jeg eksempelvis skal gå ind i nogle svære samtaler, nytter det ikke, at jeg selv er helt på krigsstien eller tager mit eget personlige knas med ind i en samtale.
Jeg skal kunne agere professionelt i min relation. At jeg kan og skal det, har naturligvis også noget med min profession at gøre.
Såvel professionelt som privat tænker jeg meget på mig selv som rollemodel og som en, der kan og skal skabe følgeskab. Jeg håber, at andre kan mærke på mig, at jeg er i den ro, hvor de kan gå til mig og bruge mig. Det handler meget om at få opbygget en tillid hos mine relationer og fortælle, hvad jeg står for, og selv signalere den åbenhed, jeg gerne vil have, der er imellem os.
Jeg har fx måttet finde nogle andre sider frem i mig selv end den meget løsningsorienterede person, jeg normalt er – for det blev jeg ofte frustreret af, når løsningen fx blot var at lytte og være tilstede med de rigtige spørgsmål – både privat og professionelt.
Tilliden i en god relation beror blandt andet på, at begge parter kan indse og erkende egne fejl. Det må ikke være noget, man går og skammer sig over. Det er menneskeligt at fejle – og den største fejl er efter min mening ikke at ville erkende og lære af sine fejl.
To sæt tankesystemer
En israelsk-amerikansk psykolog ved navn Daniel Kahneman taler om, at vi besidder to sæt tankesystemer:
Det ene er hurtigt, automatisk, intuitivt og ikke energikrævende.
Det træder i kraft, når vi eksempelvis skal vurdere, hvor tæt den bagvedkørende bil er på motorvejen, eller løse en simpel opgave som 2+2.
Det andet tankesystem er langsomt, under viljens kontrol, reflekterende og kræver psykisk energi at aktivere.
Det benytter vi, når vi skal løse opgaver af mere kompleks karakter, fx dette regnestykke: (3/5 x 3 x 1227)/13.
Ifølge Kahneman fejlvurderer vi ofte situationer eller opgaver, fordi vores automatiske tankesystem overtager styringen.
Vi er tilbøjelige til at tro, at vores første indskydelse i en given situation er den rigtige tolkning. Men Kahneman beskriver, at det hurtige tankesystem kan være en fejlkilde, når vi vurderer situationer. Derfor er der al mulig grund til at forholde os undersøgende til vores tankeindhold. På den måde kan vi nemlig undgå at falde i det, Kahneman kalder en tankefælde.
Undgå at falde i en tankefælde
Når vores automatiske tankesystem har taget over, kan der være tidspunkter, hvor vi falder i en tankefælde. Du kender helt sikkert en eller flere af disse 5 klassiske tankefælder. Fold tankefælderne ud og se, hvordan du kan slippe ud af dem igen.
(Klik på punkterne for at folde tankefælderne ud)
Det handler om selvregulering
Selvregulering er en evne, som kan oparbejdes, og som er tæt forbundet med tænkning, perspektivering og problemløsning.
Vi er født med en ringe grad af selvregulering. Tænk bare på en treårig, der ikke af sig selv holder op med at lege, når han eller hun bliver træt. Barnet bliver ved med at lege, selv om det bliver irritabelt eller umuligt, lige indtil det dejser om af træthed.
For voksne mennesker handler selvregulering om at kunne mobilisere emotionel eller følelsesmæssig kontrol, således at du kan lægge en dæmper på de umiddelbare følelser, en given situation vækker, fx angst, vrede, skuffelse, forventningens glæde m.v.
Dæmperen betyder eksempelvis, at du ikke pander din kollega én, selv om han/hun siger noget, du synes, lyder dumt, men at du kan nøjes med at tænke dit og ikke behøver at handle på din følelsesimpuls.
Behovsudsættelse er også en del af selvreguleringen og handler om evnen til at kunne udsætte vores umiddelbare behov for at få en her og nu-tilfredsstillelse til fordel for at få en belønning på sigt.
Sådan kan du træne og styrke din selvregulering
Her får du 4 enkle værktøjer til at opbygge og styrke din selvregulering. Der er ingen quick fixes i denne sammenhæng. Det handler også her om en længerevarende proces, hvor disciplin og vedholdenhed er fundamentalt.
Men – hvis du ikke gør noget, så husk på, at du ofte vil lade dig styre af første indskydelse og dine automatiske tanker. Og det er måske ikke det bedste for dig.
(Klik på punkterne for at folde værktøjerne ud)
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.
