Det er en svær tid. For nogle mere end for andre, men isolation, frygt og uvished kan påvirke os alle – også ubevidst. Er du i stand til at tænke positivt nu, står du væsentligt stærkere – både fysisk og mentalt. Det gælder såvel nu, som når coronakrisen engang er afblæst.
Vi er mange, som lige nu befinder os i en særdeles uvant situation og på helt ukendt grund. Der er vendt op og ned på verden, som vi kendte den. Et virusangreb ude af kontrol, og som time for time øger antallet af smittede og desværre også døde.
Et stort antal mennesker er i mere eller mindre frivillig karantæne, mens nærmest alt omkring os går i stå. Her og nu er både de personlige og samfundsmæssige konsekvenser mærkbare, mens de på længere sigt er helt ubegribelige og uoverskuelige.
Ude af dine hænder – inde i dit hoved
Men hvad kan du stille op? Det er jo ude af dine afsprittede hænder.
Det er rigtigt nok; du har stærkt begrænsede muligheder for at bremse den omsiggribende virus og vende samfundsudviklingen. Derimod har du i høj grad mulighed for at påvirke den mentale effekt, sådan en krisesituation kan have på dig.
Det er ude af dine hænder. Det er inde i dit hoved.
Og ja, der er nok at være bange for lige nu: Smitte, sygdom og død. Fyring, privatøkonomien og familien. Samfundsøkonomien, demokratiet og fællesskabet.
At vaske og spritte sine hænder og holde afstand afhjælper desværre ikke alle disse frygtscenarier. Og at tænke positivt stopper naturligvis heller ikke krisen, men det styrker din egen optimisme og øger din trivsel her og nu – selv om verden er af lave.
Positiv psykologi er mental styrketræning
Forskning har vist, at optimisme eksempelvis kan beskytte imod depression, mens positive følelser kan beskytte imod stress og fremme din generelle sundhed.
Ved at tænke positivt om en situation eller om dig selv styrker du dit mentale forsvar og modstandskraft mod alverdens ulykker. Når der er nok at være bekymret over, er det et stort plus at kunne fokusere på de gode ting. Og det er netop sådan, begrebet positiv psykologi er opstået.
Den amerikanske psykolog og depressionsforsker Martin Seligman bemærkede, at der primært var forsket i alt det, der går galt i vores liv, og ikke nær så meget i det, der fungerer. Derfor valgte han som formand for den amerikanske psykologforening at etablere et nyt forskningsområde inden for psykologi om det, der gør, at mennesker trives med fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og udvikling.
Og forskningen har vist, at der ligger et stort potentiale for forandringer. Både for det enkelte menneske, grupper og for samfundet som helhed.
Brug positiv psykologi i din hverdag
Ligesom fysisk styrketræning giver den mentale styrketræning – i form af positiv psykologi – de bedste resultater over tid. Du skal opbygge din mentale styrke, oplære din optimisme og udvikle et positivt syn for at kunne drage fuldt udbytte af det, når udfordringerne kommer væltende.
Dermed ikke sagt, at det er for sent at begynde nu.
Du skal have fat i nogle virkningsfulde øvelser. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle øvelser, der virker lige godt på alle personer i alle situationer. Derfor bliver du nødt til at afprøve lidt forskellige øvelser, og se om de er noget for dig.
Du skal også være opmærksom på, at mange øvelser virker i en periode, og så vænner du dig til dem og får mindre ud af dem. Derfor skal du regne med, at du engang imellem skal skifte øvelserne ud. Sådan lyder anbefalingen fra Ebbe Lavendt, som arbejder på Center for Positiv Psykologi og er cand.psych.aut. samt master i anvendt positiv psykologi. Det er også ham, der står bag de øvelser, som du kan læse mere om herunder.
Sådan kan du øge dine positive følelser og styrke din modstandskraft
Der er lavet mange øvelser på baggrund af forskningen inden for positiv psykologi – eksempelvis øvelser, som handler om at øge antallet af positive følelser.
Find de øvelser, der virker for dig, og træn dem så ofte, som du har lyst. Og husk at skifte mellem øvelserne, så du ikke vænner dig så meget til dem, at de mister deres effekt.
- Tænk på tre gode ting, du har oplevet i dag. Skriv dem ned, og beskriv også, hvorfor det er gode oplevelser. Selv på en dårlig dag kan du have haft gode oplevelser.
- Lav en lang liste over ting, som du er taknemmelig for.
- Brug tid på en hobby, så du mærker engagement.
- Find ud af, hvad du er god til, og brug én af dine styrker på en ny måde i en uge.
- Nyd noget – måske et godt stykke chokolade – med fokus på alle sanseoplevelserne. Værdsæt god mad, god vin osv. Nyd hellere lidt, men godt!
- Din krop fortjener en pause indimellem – tag fx et fodbad eller et karbad med velduftende vand osv. Når du føler, du gør noget godt for din krop, udløser du serotoniner i hjernen; et kemisk stof, der giver følelsen af lykke og velbehag.
- Plej dine nærmeste relationer. De mest lykkelige mennesker bruger mindst tid alene. Omvendt påvirker ensomhed og især social isolation din lykke og dit helbred i negativ retning. Når fysisk samvær ikke er muligt, må du søge andre veje. Og teknologien hjælper dig!
- Gør noget godt for andre, for det øger ikke bare andres positive følelser, men også dine.
- Omgås folk, som giver dig god energi. God energi smitter nemlig (på den gode måde!) – ligesom det smitter, når nogen gaber, smiler osv.
(Kilde: Cand.psych.aut. Ebbe Lavendt, Center for Positiv Psykologi)
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.
