Hvem er du? Og hvad er meningen med dit liv?
april 2019Husk iltmasken i din ferie
juni 2019Hypnose er en anerkendt metode til at arbejde med det underbevidste, og det bliver brugt med dokumenteret effekt. Jeg bruger det ofte selv i forbindelse med terapi og coaching, fordi det er en effektiv måde at komme ind til kernen af det problem eller den følelse, som klienten oplever. En udbredt skepsis over for metoden forhindrer desværre mange i at få fuldt udbytte af hypnosen eller i overhovedet at afprøve det.
I en nylig artikel i Weekendavisen med titlen ”Til terapi i den indre biograf” skriver journalist Lone Frank bl.a. om sit eget møde hypnoseterapi og om forskning inden for området. Det er en god og saglig artikel, der medvirker til at ændre den forestilling, mange har om hypnose; at det er en gimmick til ren underholdning.
Jeg bruger hypnose regelmæssigt til flere forskellige formål. Det kan være hypnoseterapi for sig selv, eller som en del af eksempelvis mentaltræning eller coaching. Det har jeg gjort i en årrække, siden jeg blev uddannet hypnoseterapeut. I alle årene har jeg mødt fordomme over for hypnose, som afholder mange fra at prøve metoden.
Nogen tror slet og ret ikke på, at det virker. Andre er bange for at miste kontrollen og deres frie vilje, fordi de har set i tv eller andetsteds, hvordan en hypnotisør får folk til at gøre de mest mærkelige ting på en scene.
Fakta: Hypnose virker
Det bringer os tilbage til artiklen i Weekendavisen, hvor journalisten beskriver, hvordan det er at være i hypnotisk trance:
Det er meget anderledes, end jeg havde forventet. Jeg er på ingen måde væk, men derimod ved fuld bevidsthed […] Det er som en meget intens dagdrøm, bare med den forskel, at kroppen opleves umådelig slap.
Hypnosen er ikke terapi i sig selv, men hypnosen åbner op for den samtale, som udgør terapien. Når du er i trance, har du adgang til din underbevidsthed, hvor dit problem eller din følelse kan have slået rod. Du er stadig i fuld kontrol over, hvad du fortæller. Men for overhovedet at komme i trance skal du naturligvis have tillid til mig som hypnoterapeut og tillid til, at vi har et fælles mål om at løse dit problem. Det foregår i et tæt samarbejde.
Videnskaben kan imidlertid ikke forklare, hvad der helt præcist sker, når en person er i trance, eller hvad der forårsager åbenheden til det underbevidste. Det kan naturligvis også have effekt på fordommen og skepsissen omkring hypnose. Men det ændrer ikke på det faktum, at hypnose virker. Ikke på alle mennesker og i alle situationer. Men for rigtigt mange mennesker har det dokumenteret effekt på alt fra angst, fobier og stress til depression, genoptræning efter fx hjerneskader og sågar smertelindring.
Sådan bruger jeg hypnoseterapi
Du kan komme til mig af mange forskellige årsager. Det kan være, du helt bevidst går efter at finde en løsning på noget i dit liv via hypnose. Det kan imidlertid også være, at hypnosen er mit forslag, fordi jeg fornemmer, at vi skal dybere ned for at komme tættere på årsagen til det problem eller den følelse, du oplever, og som du gerne vil bearbejde. Dybere, end almindelige samtale eller coaching kan lede os.
Uanset hvad dine omstændigheder er, og hvorfor eller hvordan du er kommet til mig, er forløbet i mange tilfælde det samme:
Vi har en indledende snak her på mit kontor i Haderslev, inden du tager plads i den behagelige stol, hvor din krop helt fysisk kan synke ned i de bløde puder, mens du dykker ned i den mentale muld. Her tager vi fat om roden på dit problem, som et stykke uønsket ukrudt, og river det op – frem for blot at symptombehandle ved at forsøge at plukke ukrudtet ovenfra. For – som du sikkert ved – du får ikke roden med, spirer ukrudtet snart igen.
Hvis du er skeptisk over for hypnose, er det ikke sikkert, at denne artikel har overbevist dig. Men er du i det mindste blevet nysgerrig, kan du læse mere om hypnoseterapi hos Phoquz – og hvad du kan få ud af et forløb med mig. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål vedr. hypnoseterapi.
Er du blevet inspireret til forandring?
Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp til at komme helt i mål med det, du gerne vil opnå.